Navigationsmenu+

Kræmmerhus med hank og plads til julegodter

Kræmmerhus med hank og plads til julegodter. Det er snart tid til juletræ, så Maliq har lavet et kræmmerhus til at hænge på juletræet! Du kan fylde det op med pebernødder eller andre godter!

 

Kræmmerhus med hank og plads til julegodter

Oprindelig  stammer kræmmerhuset fra den måde man fik ris, mel og gryn hos købmanden eller kræmmeren. Men i 1866 så man for første gang et kræmmerhus med hank på et juletræ. Det er derfor og så en en af de ældste slags julepynt der findes, og fyldes ofte med kager, slik eller andre godter. I julesangen “Højt fra træets grønne top” synger man “Først skal træet vises, siden skal det spises” – og her hentydes til de godter der gemte sig rundt omkring på juletræet. De findes i et hav af farver, mønstre og udformninger, fælles er dog at de alle har motiver eller elementer der har noget med jul at gøre.

Maliq’s kræmmerhus kan du male i lige de farver, som du synes passer! Maliq har malet sit kræmmerhus grønt, brunt, guld og rødt – nogle farver der er meget typisk for julen.

 

Samlevejledning til kræmmerhus

Når du har printet og malet tegningen er det tid til at klippe kræmmerhuset ud. Når du har limet kræmmerhuset kan det være en rigtig god idé at bruge 6-8 kontorclips til at holde samlingen med, indtil limen er tørret. Derefter kan du lime hanken på, som også kan holdes med kontorclips – indtil limen er tørret.

 

Hvis du ønsker, kan du lave kræmmerhuset firkantet ved at give det en fold lige over for limfolden, og 2 på de modsatte sider.

 

 

Kræmmerhus med hank og plads til julegodter

 

 Sådan printer du Maliq’s kræmmerhus: Klik på billedet, så kommer arket op i stort format.

Når billedet åbner i et nyt vindue skal du blot trykke på ‘ctrl’ + ‘p’ Indstil printeren, og tryk på ‘print’

Juleaktiviteten Kræmmerhus med hank og plads til julegodter fandt du på Maliq.dk

Maliq tilhører Broager Sparekasse